Som podcast/radio-journalist har jeg produceret længere dokumentariske fortællinger til DR-formater som P1 Dokumentar, Panorama og Baglandet og til (det første) Radio 24Syv Dokumentar. Her har jeg har været med til at fortælle historier fra kanten af samfundet og verden: Fra flygtningekrise i Centralafrika og opiumskrig i Myanmar – til en musikskole i Rwanda og et spirituelt fællesskab i Greve.
Jeg har desuden erfaring med podcast på et strategisk niveau og har produceret podcast for organisationer, nichemedier og virksomheder. Her har jeg været optaget af at give dem et særpræget udtryk i både stil, tone og format.
Eksempler på udgivelser
Dokumentar / reportage
Gennem længere dokumentariske formater har jeg fået erfaring med både den store reportage og den intime montage-fortælling, hvor portrætter, scener og stemninger sættes i spil i manus og opbygningen af et autentisk og metaforisk lydunivers.
Jeg har også fået erfaring med at interviewe og komme tæt på mennesker, hvis liv er påvirket af ydre kriser som krig og konflikt eller indre tilstande som misbrug og angst. Jeg har specialiseret mig i at skildre mennesker i svære livsomstændigheder med blik for både det personlige og strukturelle og med en følsom og reflekteret tilgang.

Rejsen mod Boko Haram
Radio24Syv Dokumentar
Dokumentar om den islamistiske terrororganisation Boko Haram fra en nigeriansk flygtningelejr i den terror-ramte del af Cameroun

Kanyler og ædelsten - det store heroinmisbrug i Myanmar
P1 Dokumentar
Dokumentar om heroinmisbrug, borgerkrig, undertrykkelse af minoriteter og illegal handel med ædelsten fra et konfliktfyldt hjørne af Myanmar

Musikskole i Rwanda
P1 Panorama
Reportage fra Rwanda om genopbygningen af landets musiktraditioner efter folkedrabet

Flittige bier og kløgtige kvinder
P1 Panorama
Reportage fra Cameroun om kvinders autonomi og udfordring af kønsroller gennem biavl

De døde taler gennem os
P1 Baglandet
Reportage om Spiritistisk trossamfund og deres forestilling om en åndelig verden

De danske kurderes krig
P1 Baglandet
Reportage om det kurdiske miljø i Danmark i kølvandet på Tyrkiets angreb på den kurdiske region i Nordsyrien
Branding (for virksomheder)
Jeg har lavet en række podcast med branding og fagkommunikation for øje til en målgruppe, der søger viden om mental sundhed, krop og natur. Her har jeg arbejdet med at supplere det klassiske interview-setup med optagelser og lyddagbøger, der bidrager med et personligt og autentisk præg.

Podcast om krop og psyke
Podcast-kanal om krop, følelser og mental sundhed
for Manuvision, som fortæller om deres forskningsbaserede behandling af fysiske og psykiske lidelser (vært og producent)

Kropsterapi og PTSD - fortælling fra en krigsveteran
Personlig fortælling om mørke og tro på livet fra en krigsveteran med PTSD, som deltog i et forskningsprojekt på Rigshospitalet og fik behandlinger hos Manuvision

Naturen som terapi
Naturterapi-uddannelse
Podcast om naturterapi og naturens helbredende effekt for nystartet naturterapi-uddannelse

Hvordan håndterer vi skam? En undersøgelse af skammens natur
En personlig undersøgelse af skammens funktion og påvirkning af krop og psyke - gennem samtale og refleksioner over en lyddagbog.
Formidling – fondsstøttede (for nichemedier og organisationer)
Jeg har lavet podcast for nichemedier og organisationer med formidling for øje, hvor jeg har erfaring med at forstå og disponere kompliceret stof. Her kan jeg trække på min akademiske baggrund i kultursociologi og erfaring som redaktør og medforfatter på fagbøger, hvor jeg har arbejdet med at gøre fagligt stof medrivende og levende.

Bistandens kollaps, Mangfoldighedens kollaps og Kunstens kollaps
Atlas Magasin
Podcast-serie, støttet af EU, der undersøger tendenser inden for udviklingsbistand, politisk kunst og byfornyelse

Personlige fortællinger om livet med en psykisk sygdom
Psykiatrifonden
Psykiatrifonden
Podcasts for Psykiatrifonden, der går tæt på hverdagen bag diagnoserne og tegner et levende billede af de mange aspekter af livet, som bliver berørt ved psykisk sygdom

Kollaps
Den2Radio
En podcast-serie på Den2Radio om nedbrud og nytænkning, der behandler temaerne krop, penge, kærlighed og oprør
Anmeldt i Information