Fiktion og musik

Udgivelser

Jeg har dyrket fiktions-universer som manuskript- og sangtekstforfatter og har i kunstneriske samarbejder – musikprojektet Efter Festen samt Mads Mouritz m.fl. – produceret tekster og videoer, der balancerer det autentiske og alvorlige med det absurde og humoristiske.

‘Jeg kender en pige’ – en musikalsk, animeret kortfilm i samarbejde med instruktør Kasper Tuxen, illustrator Line Jensen og musiker Mads Mouritz.

‘Jeg kender en pige’ er en sang og animationsfilm, som sætter ord og levende billeder på den angst og uro, der kan opstå hos børn og unge, når de skal sove. Filmen forener lyrik, tegninger og musik i et naivistisk animations-univers, som forholder sig til mistrivsel og søvnproblemer hos unge på en poetisk og hjertevarm måde.

Sangen er udkommet på pladen ‘Front’ af Mads Mouritz og Jacob Funch i september 2025. Animationsfilmen lanceres i efteråret 2026.

‘Den syvende dag’ – Efter Festen (Sangtekst, klip og idé) 

‘Den syvende dag’ er en musikvideofortælling om storhedsvanvid og fald, der er udviklet og produceret i et samarbejde mellem Efter Festen (Asbjørn Dueholm, Hjalte Lokdam og mig) og instruktør Sargun Oshana.

‘Det bedste indtil videre’ – LP og brætspil af Efter Festen
(sangtekster, spiludvikling og musik i samarbejde med Asbjørn Dueholm og Hjalte Lokdam)

Efter Festen er et musikprojekt i krydsfeltet mellem pop, poesi og kunst. Pladen er udgivet som psykosocialt brætspil, der binder numrenes tekstunivers sammen i spørgsmål og dilemmaer på vers. Pladen og spillet blev bl.a. anmeldt i Information – “… deres album Det bedste indtil videre er spinkelt og lo-fi i sit formsprog, men der er en helt anden stilistisk spændvidde, formmæssig leg og skingert rørende stil. Og undervejs peaker ‘Det bedste indtil videre’ i det fremragende. (…) “

Efter Festen – Sct. Hans (ide og klip)

Mads Mouritz – Dagen er go’ (ide og klip)

Kaspar Bonnén og Claus Handberg – Kun her i en sang (ide og klip)

 

Efter Festen – Kineserne kommer (ide og klip)

Efter Festen – Sommer i kemo (ide og klip i samarbejde med Asbjørn Dueholm)