Behandling


I behandlingen arbejder jeg på at løsne spændinger og blokeringer gennem dybdegående massage, beroligelse af nervesystemet, akupressur og ledfrigørelse

Kropsterapi kan afhjælpe mange typer smerter og ubehag. Jeg har gode erfaringer med at behandle følgende:

FYSISKE UBALANCER: Ondt i ryg/lænd/nakke, maveproblemer og spændingshovedpine

PSYKISKE UBALANCER: Stress, søvnproblemer, angst og depression

En session består af et møde hos mig, hvor vi starter med en kort samtale om, hvordan du har det, inden du lægger dig op på en briks under et tæppe.

I behandlingen arbejder jeg på at berolige nervesystemet og løsne spændinger og blokeringer gennem dybdegående massage, akupressur, ledfrigørelse og samtale om dine symptomer. Jeg hjælper dig med at aflæse din krops signaler, så du kan få en større forståelse af sammenhængen mellem krop, følelser og tanker. Bagefter giver jeg dig nogle forslag til øvelser, du kan lave for at arbejde videre med at afhjælpe eller forebygge dine gener.

Et mål med behandlingen er at frisætte den energi, der ligger bundet i undertrykte følelser og dårlige vaner. Måske er man allerede bevidst om sine handlingsmønstre, men kroppen vil i situationer stadig reagere ubevidst med spændinger. Det er derfor, det kan være nødvendigt at tale til kroppen frem for hovedet og grunden til, at kropsterapi er et godt supplement til andre behandlingsformer. Læs mere