Hvad er kropsterapi?

Manuvision er en gren inden for kropsterapien, som har eksisteret siden 1997. Den tager udgangspunkt i, at krop og psyke hænger sammen: Psykiske belastninger sætter sig i kroppen, og kropslig ubehag belaster psyken. Tilstande som stress, sorg, angst eller depression kommer typisk til udtryk kropsligt som en følelse af uro eller som spændinger og smerter i led og muskler. Og hovedpine, maveproblemer og søvnbesvær påvirker det psykiske velvære

Kropsterapi bygger på principper fra den traditionelle kinesiske medicin, bioenergetisk psykoterapi og forskning i det autonome nervesystem, som viser en sammenhæng mellem kropslige symptomer og psykiske reaktionsmønstre. I en ManuVision behandling løsnes de fysiske og psykiske spændinger ved hjælp af teknikker som dybdegående massage, akupressur, zoneterapi, åndedrætsteknik og ledfrigørelse kombineret med samtale i et fortroligt rum

Indføling og relation
Manuvision adskiller sig fra andre grene inden for kropsterapien ved at have fokus på indføling og relationsdannelse. På ManuVision-uddannelsen bliver vi uddannet i at forstå kroppens sprog og mærke den enkeltes spændinger, ubalancer og blokeringer. Det betyder, at behandlingen tager udgangspunkt i at se og møde det enkelte menneske og derudfra vælge de relevante teknikker – frem for omvendt. Læs mere

Aktivering af følelser
I en ManuVision behandling er aktivering af følelser også et vigtigt element. Det kan være følelser som sorg, vrede, angst og glæde, der bliver åbnet op for på briksen. Man taler om at “skabe gennemstrømning” som et udtryk for, at følelser og energi, der undertrykkes i hverdagen, kan flyde frit i kroppen. Det er ofte undertrykte følelser, der ligger til grund for spændinger og ubehag, fordi vi med vores behov for kontrol har lært enten at flygte fra dem eller dulme dem. Derfor kan gennemstrømningen af følelser skabe liv i kroppen og være afspændende i sig selv.

Hør mere om hvorfor i denne podcast, hvor jeg undersøger sammenhængen mellem krop og følelser med min kollega